Italien er sammen med Frankrig, de to største vinproducerende lande. Italien er det land i verden, som eksporterer mest vin. Desværre er størstedelen billig vin som benyttes til blandingsvin, udenfor oprindelseskontrol og uden at der er viden om hvad vinen indeholder af tilsætningsstoffer, farve m.v. Men Italien producerer vin i så store kvantum, at der bestemt også eksporteres meget af den gode, den er blot i mindretal.

Historisk set har Italien dybe traditioner for vindyrkning og vin har sin faste plads på de fleste middagsborde. Det skaber lidt af et paradoks. På den ene side er der opbygget en stor viden omkring vindyrkning, da vin er en så dybt integreret del af den italienske kultur og hverdag, og på den anden side har kvalitet aldrig spillet den væsentligste rolle – vin er noget man har, ikke nødvendigvis noget man går op i. Mens Frankrig og Spanien begyndte at sætte system i vinproduktionen ved at introducere oprindelsesgaranti, klassifikation og angive producenten på etiketten, blev hovedparten af italiensk vin solgt som bulkvin – altså uden at angive oprindelse eller producent og ofte heller ikke indhold. Kun Piemonte og Toscana var med fremme.

Flere af disse aspekter gør sig stadig gældende i dag. Italien producerer således nogle af verdens bedste vine, men producerer også store mængder helt eller delvist ligegyldigt vin. Vindyrkning har historisk set været betragtet som landbrug på linje med citroner, appelsiner, oliven og andre afgrøder. Vinstokke er blevet plantet side om side med andre afgrøder og har blot været én blandt mange indtægskilder for landmanden. Det betyder også, at man ikke systematisk har udvalgt de bedste jordlodder, de bedste skråninger etc. til vindyrkning. Disse faktorer begyndte man så småt at ændre for 40-50 år siden og den omlægning bærer tydelig frugt i dag. Mange vinmarker blev simpelthen omplantet i 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Klima

Italien strækker sig over 1.200 km. og 10 breddegrader. Klimaet kan derfor ikke beskrives under et. Men det 

langstrækte land kan opdeles i tre zoner: Norditalien, Centralitalien og Syditalien, med stigende temperatur som vi bevæger og sydpå. De bedste italienske vine kommer fra bjergområderne, hvor vinstokkene enten gror på skråninger eller i højden. Det gør sig især gældende i Piemonte, Toscana, Veneto, Alto Adige/ Trentino og Friuli. I nord finder vi fastlandsklima, mens central- og syditalien har subtropisk klima. De største af italiens nationale druesorter modner sent. Det gælder Nebbiolo, Barbera, Corvina, Sangiovese, Sagrantino, Aglianico og Nero d’Avola. De kræver alle et tidligt forår og en lang vedvarende sommer, for at modne fuldt og for at miste deres ellers voldsomme indhold af tannin og syrer. Både i nord og syd kræver det, at vinmarkerne nøjes udvælges, samt at dyrknings-metoderne optimeres til kvalitet, for at undgå at druerne hverken undermodnes eller overmodnes.

Vinen

Kvalitetsmæssigt ligger Piemonte, Toscana og Veneto helt i front, hvad gælder italiensk vin. De tre regioner repræsenterer tilsammen Barolo, Barbaresco, Brunello, Chianti og Amarone – 5 vintyper, som hører til blandt verdenseliten. Derudover følger en lang række andre regioner, som også laver rigtig god vin, alle med deres eget særpræg. Netop det store antal regioner, er en af de ting som gør vinlandet Italien interessant. Der er 20 regioner i Italien og der er kolossal forskel på vinene fra nord mod syd. De nordlige er generelt mere elegante, mens de sydlige har mere varme, sødme og fylde, men det modsatte forekommer også.

Den store diversitet kommer ikke mindst fra de mange lokale druesorter, som hver region dækker over. Det skyndes ikke mindst, at der findes flere end 2.000 druesorter i Italien, hvoraf 300-500 bruges i den daglige vinproduktion. Mange har 2-5-10 navne, som mere eller mindre er de samme, men en fuldstændig kortlægning har aldrig fundet sted.

Italiensk vinlov

Italien har to kategorier som falder under EUs kategori for bordvin og to som falder under kategori kvalitetsvin. Vino de Tavola, VDT er den laveste klasse er der ingen officiel kontrol. Det er daglidagsvin som  alle drikker og som sælges overalt i danske og europæiske supermarkeder, som bl.a. 3-5 liters papvin.

Der er dog det helt specielle, at nogle af italiens topvine, de såkalte Super Toscanere, er placeret i denne kategori. Årsagen er, at de beyntter franske druer, som ikke tillades i de højere kategorier. Den meget høje pris indikerer dog, at der er tale om noget specielt. I de seneste år er flere af disse supervine dog flyttet op i DOC kvalifikationen.

Indicazione Geografica Tipica IGT vine, er lavet for at blive drukket nu. I Danmark ser vi rigtig mange vine i denne kategori. De koster typisk 40-50 kr. og kan smage ganske udmærket. Denominazione di Origine Controllata DOC, DOC kom til i 1963 sammen med DOCG. Det er en direkte oversættelse af det franske Appellation d’Origine Contrôlée. En DOC vin skal opfylde en række krav til de benyttede druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte og selvfølgelig oprindelse. Med årene er DOC blevet et system som forbrugere overalt, kan bruge til at navigere blandt de mange italienske vine og dermed sikre sig, at de formelle krav overholdes.

Denominazione di Origine Controllata e Garantia DOCG, DOCG kom til i 1963 og skulle dække de bedste vine i Italien. Som navnet antyder er disse vine ikke blot kontrolleret, men også garanteret. Problemet med DOC er, at det tildeles alt for mange vine og derfor ikke har den store betydning for kvaliteten. Sådan skulle det ikke være for DOCG. I 1992 var der således kun 11 vin som kunne pryde sig med DOCG. De første fem var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. De selv samme er i dag nogle af italiens mest populære vine. Herefter blev der udnævnt nogle vine som mange ikke mener burde være ophøjet til DOCG, bl.a. Albana di Romagna og Soave. I dag står DOCG for nogle af italiens bedste vine, men billedet er blevet en smule forplumret, så DOCG ikke entydigt er lig med den højeste kvalitet, som det oprindeligt var tiltænkt. Formelt er kravene til DOCG strammet i forhold til DOC og en smagskomité skal godkende vinene. I praksis er kvaliteten dog ikke garanteret, men de lavere høstudbytter har haft en positiv indflydelse på områdernes udvikling. Der er omkring 32 DOCG vine, 311 DOC vine og 120 IGT zoner.

Facts om vinlandet Italien

Størrelse: Verdens 2. største vinland (kvantum)
Areal: 301.000 km2
Indbyggere: 59,3 mio.
Opdeling: 20 regioner
Bedste vinregioner: 

• Piemonte
• Toscana
• Umbrien
• Veneto