Små producenter, store smagsoplevelser
Italien er det land i verden, som producerer og eksporterer mest vin. Historisk set har Italien dybe traditioner for vindyrkning og vin har sin faste plads på alle de italienske middagsborde.
20 regioner, ét vinland: Italiens styrke på verdensmarkedet
Italien er det land i verden, som producerer og eksporterer mest vin. Historisk set har Italien dybe traditioner for vindyrkning og vin har sin faste plads på alle de italienske middagsborde.
At administrere og markedsføre en så stor vinportefølje er ikke nogen nem opgave, især i dagens stærkt konkurrenceprægede vinmarked. Den italienske regerings system for vinklassificering og -mærkning anvender et kvalitets hierarki i fire niveauer, der består af mere end 500 DOCG-, DOC/DOP- og IGT-titler.
Italien er opdelt i 20 administrative regioner, som alle producerer vin, og som alle indeholder flere vinregioner. De mest betydningsfulde, når både kvalitet og kvantitet tages i betragtning, er Toscana, Piemonte og Veneto.
Italien strækker sig over 1.200 km og 10 breddegrader. Klimaet kan derfor ikke beskrives under ét. Men det langstrakte land kan opdeles i tre zoner: Norditalien, Centralitalien og Syditalien, med stigende temperatur jo længere sydpå man bevæger sig.
De bedste italienske vine kommer fra bjergområderne, hvor vinstokkene enten gror på skråninger eller i højden. Det gør sig især gældende i Piemonte, Toscana, Veneto, Alto Adige/Trentino og Friuli.
I nord finder vi tempereret fastlandsklima, mens Central- og Syditalien har subtropisk klima.
De største af Italiens nationale druesorter modner sent. Det gælder Nebbiolo, Barbera, Corvina, Sangiovese, Sagrantino, Aglianico og Nero d’Avola. De kræver alle et tidligt forår og en lang vedvarende sommer for at modne fuldt og for at mildne deres ellers voldsomme indhold af tannin og syrer.
Både i nord og syd kræver det, at vinmarkerne nøje udvælges, samt at dyrkningsmetoderne optimeres til kvalitet, for at undgå at druerne hverken undermodnes eller overmodnes.
Kvalitetsmæssigt ligger Piemonte, Toscana og Veneto helt i front, hvad gælder italiensk vin. De tre regioner repræsenterer tilsammen Barolo, Barbaresco, Brunello, Chianti og Amarone – 5 vintyper, som hører til blandt verdenseliten. Derudover følger en lang række andre regioner, som også laver rigtig god vin, alle med deres eget særpræg. Netop det store antal regioner, er en af de ting som gør vinlandet Italien interessant. i de 20 regioner i Italien og der er kolossal forskel på vinene fra nord mod syd. De nordlige er generelt mere elegante, mens de sydlige har mere varme, sødme og fylde, men det modsatte kan sagtens forekomme.
Den store diversitet kommer ikke mindst fra de mange lokale druesorter, som hver region dækker over. Det skyndes ikke mindst, at der findes flere end 2.000 druesorter i Italien, hvoraf 300-500 bruges i den daglige vinproduktion. Mange har 2-5-10 navne, som mere eller mindre er de samme, men en fuldstændig kortlægning har aldrig fundet sted.
Italien har to kategorier som falder under EUs kategori for bordvin og to som falder under kategori kvalitetsvin. Vino de Tavola, VDT er den laveste klasse og her er der ingen officiel kontrol. Det er daglidagsvin som alle drikker og som sælges overalt i danske og europæiske supermarkeder, som bl.a. 3-5 liters ligegyldig papvin.
Der er dog det helt specielle, at nogle af italiens topvine, de såkalte Super Toscanere, er placeret i denne kategori. Årsagen er, at de benytter franske druer, som ikke tillades i de højere kategorier. Den meget høje pris indikerer dog, at der er tale om noget specielt. I de seneste år er flere af disse supervine dog flyttet op i DOC kvalifikationen.
Indicazione Geografica Tipica IGT vine, er lavet for at blive drukket nu. I Danmark ser vi rigtig mange vine i denne kategori. De koster typisk 50-70 kr. og kan smage ganske udmærket. DOC Denominazione di Origine Controllata, DOC kom til i 1963 sammen med DOCG. Det er en direkte oversættelse af det franske Appellation d’Origine Contrôlée. En DOC vin skal opfylde en række krav til de benyttede druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte og selvfølgelig oprindelsessted. Med årene er DOC blevet et system som forbrugere overalt, kan bruge til at navigere blandt de mange italienske vine og dermed sikre sig, at de formelle krav overholdes.
DOCG i dag: kvalitet, kvantitet og udfordringer
DOCG, Denominazione di Origine Controllata e Garantita, blev indført i 1963 for at dække de bedste vine i Italien. Som navnet antyder, er disse vine ikke blot kontrolleret, men også garanteret.
Problemet med DOC var, at det blev tildelt alt for mange vine og derfor ikke havde den store betydning for kvaliteten. Sådan skulle det ikke være for DOCG.
I 1992 var der således kun 11 vine, som kunne pryde sig med DOCG. De første fem var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. Disse er i dag nogle af Italiens mest populære vine.
Senere blev der dog udnævnt nogle vine, som mange ikke mener burde være ophøjet til DOCG – blandt andet Albana di Romagna og Soave.
I dag står DOCG stadig for nogle af Italiens bedste vine, men billedet er blevet en smule forplumret, så DOCG ikke længere entydigt er lig med den højeste kvalitet, som det oprindeligt var tiltænkt. Formelt er kravene til DOCG dog strammere end til DOC, og en smagskomité skal hvert år godkende vinene.
Der findes i dag omkring 32 DOCG-vine, 311 DOC-vine og 120 IGT-zoner.
Størrelse: Verdens 2. største vinland (kvantum)
Areal: 301.000 km2
Indbyggere: 59,3 mio.
Opdeling: 20 regioner
Bedste vinregioner: