DOCG i dag: kvalitet, kvantitet og udfordringer
DOCG, Denominazione di Origine Controllata e Garantita, blev indført i 1963 for at dække de bedste vine i Italien. Som navnet antyder, er disse vine ikke blot kontrolleret, men også garanteret.
Problemet med DOC var, at det blev tildelt alt for mange vine og derfor ikke havde den store betydning for kvaliteten. Sådan skulle det ikke være for DOCG.
I 1992 var der således kun 11 vine, som kunne pryde sig med DOCG. De første fem var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. Disse er i dag nogle af Italiens mest populære vine.
Senere blev der dog udnævnt nogle vine, som mange ikke mener burde være ophøjet til DOCG – blandt andet Albana di Romagna og Soave.
I dag står DOCG stadig for nogle af Italiens bedste vine, men billedet er blevet en smule forplumret, så DOCG ikke længere entydigt er lig med den højeste kvalitet, som det oprindeligt var tiltænkt. Formelt er kravene til DOCG dog strammere end til DOC, og en smagskomité skal hvert år godkende vinene.
Der findes i dag omkring 32 DOCG-vine, 311 DOC-vine og 120 IGT-zoner.
Facts om vinlandet Italien
Størrelse: Verdens 2. største vinland (kvantum)
Areal: 301.000 km2
Indbyggere: 59,3 mio.
Opdeling: 20 regioner
Bedste vinregioner: